Kvalitet og fastholdelse på EUD og HTX 2006-2008 på Aalborg tekniske skole (FOU: Projekt 116513)
Generel beskrivelse fra selve ansøgningen
Projektet er et led i Aalborg tekniske skoles strategi om kvalitet og fastholdelse på EUD og HTX. Den udarbejdede plan ”Kvalitet og fastholdelse på EUD og HTX 2006-2008”, skal være et fælles sigtepunkt for alle medarbejdere på skolen.
Implementering af planen vil kræve udviklingstiltag overalt på skolen og kompetenceudvikling af alle medarbejdergrupper.
Vores mål er at udviklingsprocessen og de indhentede erfaringer og resultater følges af undervisningsministeriet, og dermed bredes ud til andre erhvervsskoler.
Formål
Formålet med ansøgningens udviklingstiltag er:
At eleverne på EUD og HTX oplever deres valgte ungdomsuddannelse som et sted med kvalitet og hvor uddannelsen færdiggøres med bedst muligt udbytte. Formålet med ansøgningen er dermed at øge fastholdelsen og mindske frafaldet på EUD op HTX med følgende delformål:
- at fokusere på og synliggøre størrelsen af frafald på EUD og HTX – uddannelserne, og bruge statistikken proaktivt
- at videreudvikle indslusnings- brobygnings- og præsentationsaktiviteter
- at tilrettelægge undervisningen på vurdering af elevernes kompetence og synliggøre helhedsvurderingen som mål for elevens læring
- at forstærke vejledningsindsatsen overfor eleverne, sikre et godt socialt miljø med øget inddragelse af elevråd og skabe tydelige forventninger og krav til eleverne
- at tilrettelægge undervisningsforløb, så det i højere grad tager hensyn til elevernes forudsætninger, interesser og ønsker
- at videreudvikle beskrivelser af undervisningsaktiviteter som eleverne kan vælge og forstå og som kan anvendes i elevplan
- at styrke skolevirksomhedssamarbejdet gennem hele elevens uddannelse
- at følge ungdomskulturens trends i mødet med vore elever.
Formålet bredt set er at følge en udarbejdet handlingsplan for kvalitet og fastholdelse, der sætter ind forskellige steder på skolen. I dette arbejde inddrages de andre erhvervsskoleinstitutioner i Aalborg. Dermed bliver projektets formål også at være rollemodel for arbejdet og opfølgningen af handlings- og indsatsplaner for fastholdelse.
Målgruppe
Implementering af ansøgningens enkelte delprojekter involverer elever, lærere, administration og ledelse på erhvervsuddannelserne (EUD) og HTX på Aalborg tekniske skole. Disse grupper vil derfor være det samlede projekts målgruppe.
Bredt set er alle erhvervsuddannelsesinstitutioner målgruppe for projektets erfaringer.
Projektperiode
September 2006 – juni 2008 inklusiv videnspredning og erfaringsudveksling.
Mål
De konkrete mål i forbindelse med projektet følger målene i den samlede plan ”Kvalitet og fastholdelse på EUD og HTX 2006-2008”:
- Halvering af skolens reelle frafald i perioden 1/9 2006 – 1/7 2008
- En score i de årlige elevtilfredshedsundersøgelser på 70 eller mere på faktorerne: Ledelse, underviserne og undervisningen med underliggende delområder.
Relevant generelt materiale
- Se den oprindelige plan, der lå til grund for projekt og FoU-ansøgning her
- Se den samlede ansøgning og budget september 2006 og oktober 2006
- Se præsentationer af projektet i forskellige sammenhænge
her
Konkrete resultater
Konkrete resultater af FoU-projektet, opdelt på de formål der nævnes i ansøgningen.
| Formål 1 |
Vi vil fokusere på, og synliggøre størrelsen af frafald på EUD og HTX-uddannelserne |
Kap 1 og 2 |
| Formål 2 |
Vi vil videreudvikle indslusningens- brobygnings- og præsentationsaktiviteter |
Kap 3 |
| Formål 3 |
|
|
| Formål 4 |
Vi vil forstærke vejledningsindsatsen overfor eleverne, sikre et godt socialt miljø med øget inddragelse af elevråd og skabe tydelige forventninger og krav til eleverne. |
Kap 4 |
| Formål 5 og 6 |
Vi vil tilrettelægge undervisningsforløb, så de i højere grad tager hensyn til elevernes forudsætninger, interesser og ønsker. Vi vil udarbejde beskrivelser af undervisningsaktiviteter som eleverne kan vælge og forstå og som kan anvendes i elevplan. |
Kap 5 |
| Formål 7 |
Vi vil styrke skole-virksomhedssamarbejdet gennem hele elevens uddannelse |
Kap 6 |
| Formål 8 |
Vi vil følge ungdomskulturens trends i mødet med vore elever
|
Kap 7 |
| Proces, resultat og videndeling |
|
Kap 8 |
Overordnede resultater af projektet
En del af projektets formål har været at udarbejde planer for øget gennemførelse for en hel institution. Dermed har projektet givet input til den lovændring, der kom med den nye hovedbekendtgørelse (1518 af 13/12 2007).
Resultatet er, at alle erhvervsskoler nu skal udarbejde ”Handlingsplaner for øget gennemførelse” som en del af kvalitetsarbejdet.