Procedure for selvevaluering og informationsindsamling
Langt størstedelen af de eksterne krav om selvevaluering og informationsindsamling opfyldes på Tech College Aalborg ved, at skolens forskellige handleplaner og strategiplaner bliver kvalitetsudviklet og kvalitetssikret.
Som et led i kvalitetssikring af strategi- og handleplaners arbejdet foretager skolen flere forskellige omfattende undersøgelser/målinger, som kan belyse forskellige forhold på skolen (eks. blandt eleverne, medarbejderne, aftagerne i erhvervslivet etc).
De forskellige undersøgelser, målinger og dataopgørelser danner baggrund for en informationsmasse, som bliver brugt til diskussion og reflektion, når skolen arbejder med udvikling og forbedringstiltag. Dette udmøntes i handlinger beskrevet i de enkelte strategi- og handleplaner på skolen. På denne måde er beslutninger omkring fremtidige indsatser og handlinger velbegrundet i et empirisk grundlag fra praksis.
Ved at have nogle fastlagte procedure for selvevaluering sikres:
- en systematik og synlighed om, hvad organisationen forventer af de enkelte medarbejdere.
- at udvalgte områder gøres til genstand for systematisk og kritisk diskussion af skolens tilrettelæggelse og gennemførelse af de enkelte uddannelser med henblik på at vurdere skolens resultater i forhold til skolens mål og handlingsplaner (§7 stk.1 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser)
- Gode muligheder for at koordinere arbejdet på tværs af skolens afdelinger og opsamlingen fra hele organisationen til opfølgningsplanen, som skal indberettes til ministeriet hvert år i marts.
Procedurerne for selvevaluering kan ses som en cyklus, hvor udvikling, aktivitet, status og reflektion slutter ring. Se nedenstående figur.
Læs mere om procedurerne for selvevaluering og informationsindsamling.